Her i marts får jeg samlet op på en masse småting. I påsken vil jeg lave en side om værktøj.
Men nu til de ting jeg har at vise dig lige nu.

Så har jeg endelig langt om længe fået lavet mig en sofa i moderne stil.
Er den ikke flot? Jeg er "lidt" stolt af mig selv. Nu mangler jeg bare et par sofapuder til at
hygge lidt og et matchende sofabord, men det er jeg i gang med at lave, så det kommer snart.
Jeg har også lavet et par andre småting.

Her er først en lille legevogn med klodser i.
Jeg har ladet klodserne være løse, så de evt. kan arrangeres på gulvet.

Og en toiletrulleholder som jeg har lavet i træ og malet hvid.
Til toppen

Jeg købte for et stykke tid siden nogle rammer på QXL, en af dem har jeg malet sølvfarvet og puttet
et billede af en ko i, så nu hænger det i køkkenet og matcher gardinet og hynden i karnappen.
Stoffet var en lille rest jeg fik af min svigermor. Jeg synes det er rigtig sødt, men jeg har ikke rigtig
mere af det, og jeg mangler stadig at lave gardiner til karnappen, så hvis du har noget liggende,
kender nogen som har eller ved hvor jeg kan købe det, så er jeg meget interesseret.

Det sidste jeg har lavet i denne weekend er nogle skåle. Jeg har altså ikke lavet skålene selv, bare malet dem. Jeg har købt skålene, de er egentlig "noget knappe et eller andet", men er da geniale som skåle. Jeg købte 4 forskellige størrelser, 10 af hver størrelse. De små her skal være morgenmads-/dessertskåle.
Til toppen

Jeg har købt nogle rigtig lækre små russiske ikoner.
Det med den grønne baggrund passede perfekt i soveværelset.
Jeg har fået gaver af svigermor, hun har hæklet lidt nye ting til mig.

Et nyt køkkenhåndklæde og et par grydelapper, er de ikke bare yndige?
Knagerækken på siden af køleskabet har jeg selv lavet af træ og øskner.
Til toppen

Denne meget fine dug har svigermor også hæklet. Dette billede yder den slet ikke retfærdighed nok. Gå ind i galleriet her, find billedet og klik på det, så kan du se et større billede og alle detaljerne.

Denne lille bog som hedder "Flowers in the Garden" er fra et klippeark der var i
martsudgaven af "Dolls House World", som er et dukkehusmagasin. Bladet er rigtig godt,
det kan bl.a. købes i DSB kioskerne, det er godt nok på engelsk, men klippearkene og billederne
er så gode, så man sagtens kan få noget ud af det selvom man ikke er stærk i engelsk.
Til toppen |