Fru Lorentsen Fru Lorentsens hjemmeside

I juni sker der ikke så meget i min miniverden, det er jo eksamensmåned. Men lidt sker der alligevel.

Min mand fandt i Søstrene Grene nogle pakker med festlys til at stikke i kager. Lysene har lige præcis samme tykkelse som de stearinlys man kan købe i dukkehusforretningerne. De koster kun 4 kr. for en pakke med 6 forskellige farver, så jeg måtte naturligvis have 6 pakker, en til hver farve. Nu har jeg fået lavet minilys i 1:12, meget nemt, det var jo bare at måle af i den rigtige længde og så lige snitte lidt i toppen af lyset med en kniv. Her kan du se resultatet...

Sådan ser pakkerne ud Stearinlys i 1:12
Klik på billederne for at se dem i større format.

Min svigermor kom lige forbi i går med et nyt tæppe til min stue. Det er igen et af hendes fantastiske håndarbejder, broderet i farver der passer perfekt til min sofa...

Tæppe til stuen
Klik på billedet for at se det i større format.

Jeg er så småt begyndt at gøre klar til at renovere køkken og lave legetøjsbutik, mine to store sommerferieprojekter. Klik på billederne for at se hvordan det går...

Køkkenrenovering Legetøjsbutik